Nyt fra MTG Danmark

Robinson Ekspeditionen 2017

De unge mod de gamle. Mod veteranerne

Kvitterne har gjort deres indtog i Robinson Ekspeditionen. Sult, udmattelse og især savnet til hverdagens trygge rammer har fået bunker af deltagere til at give op over de senere år. Syv alene sidste år. 

Nu stiller Jakob Kjeldbjerg spørgsmålet, om en hel generation danskere - smartphone generationen - er blevet for svage mentalt til at kunne overleve på en øde ø? Til at kæmpe – mod sig selv, de andre, sulten, presset og de mange lange timer under åben himmel?

Har de unge overhovedet det, der skal til for at kunne overleve i Robinson Ekspeditionen? Og hvad med de gamle? Er de stort bedre?

I 2017 tager Jakob Kjeldbjerg ingen chancer. Så mens de unge og de gamle tager deres første skridt på øerne, træder et tredje hold ind i ekspeditionen: Veteranerne. Fem tidligere hardcore deltagere, der allerede én gang har bevist, at de har det, der skal til, for at nå langt i Robinson. Kan de gøre det igen?

For at stå tilbage til sidst skal deltagerne overleve fysisk: Mod naturens kræfter, i den ekstreme varme, mod sulten og i dysterne. De skal overleve socialt: Med taktisk snilde, mod alliancer og ultimativt i ø-rådet.

Sult, fysik, social og taktisk intelligens, svigt, bagholdsangreb, ild, vand og åben himmel udgør elementerne i Robinsons Ekspeditionens 19. kapitel.

I sidste ende står kun én tilbage med titlen som vinder af Robinson Ekspeditionen 2017 og præmien på 500.000 kroner.

Kan ses på

Jens MogensenPressemedarbejder

20 25 58 93

jens.mogensen@mtg.dk

Luk