Nyt fra MTG Danmark

MasterChef 2018

Favoritter vil falde, mens undertippede i det helt rigtige øjeblik vil frembringe rene sensationer. Aldrig har så mange deltagere haft muligheden for at gå hele vejen

MasterChef er tilbage med et spritnyt MasterChef-køkken og hele 40 nye deltagere, der alle kæmper om trofæet og 100.000 kroner i førstepræmie. De er udvalgt over fire dages audition i skarp konkurrence mellem madtalenter fra hele Danmark – og som noget helt nyt er der i år enkelte dueller til audition, hvor to udvalgte aspiranter, der laver samme ret, kæmper mod hinanden om ét eftertragtet forklæde. Andre håbefulde amatørkokke skal igennem en traditionel audition med minimum to gange ’ja’ fra dommerne, før de kan iklæde sig et MasterChef-forklæde.

For de 40 madtalenter, der går videre, venter der derefter en uges lærerig træningslejr, hvor dommerne Jesper Koch, Jakob Mielcke og Thomas Castberg hver især vil undervise i forskellige teknikker. Deltagerne får sat deres evner på prøve i grundlæggende køkkendiscipliner som moderne saucer, optimal udnyttelse af grøntsager og tilsmagning af retter – og for dem der ikke klarer testen, bliver det farvel til Masterchef.

Gennem sæsonen, der tager deltagerne igennem nogle af madlavningens største udfordringer, fra klassiske retter til den ultimative udfordring i dessertkøkkenet, stiger spændingen og dramatikken.

Masterchefs køkken anno 2018 danner ramme om triumfer, tårer, gigantiske overraskelser og uforglemmelige præstationer. Det er direktøren, håndværkeren, smørrebrødsjomfruen, hjemmehjælperen og alt derimellem. Til fælles har de den glødende passion for mad. Drømmen om at hellige sig mad. Og ikke mindst drømmen om sejren i MasterChef anno 2018.

Før den endelige finale kan udkæmpes, skal madtalenterne imponere et væld af gæstekokke som Dak Wichangoen (Kiin Kiin), Kristian Baumann (108), Mark Lundgaard (Kong Hans Kælder) og Per Thøstesen (Bistro Boheme), styre køkkenet på en toprestaurant herhjemme og klare sig igennem flere konkurrencer end nogensinde før.

Kan ses på

Jens MogensenPressemedarbejder

20 25 58 93

jens.mogensen@mtg.dk

Luk