Nyt fra MTG Danmark

MasterChef 2017

Kogt ned til et enkelt ord: Passion

Som aldrig før lægger MasterChefs køkken rammen om både tårer og sejrsbrøl. Det er vinhandleren mod insektambassadøren mod hjemmehjælperen mod direktøren. Og alt derimellem. Det eneste de har til fælles er passionen for maden og drømmen om at vinde trofæet og 100.000 kroner i førstepræmie.

MasterChef er tilbage.

36 nye deltagere, nogle af Danmarks bedste amatørkokke, er klar til at give alt, hvad de har for at komme så langt som overhovedet muligt. De er udvalgt over fire dages audition i skarp konkurrence med andre madtalenter fra hele Danmark. For de 36 der går videre, venter der for første gang en uges træningslejr, hvor dommerne Jesper Koch, Jakob Mielcke og Thomas Castberg hver især vil undervise i forskellige teknikker. Aspiranterne får sat deres evner på prøve i discipliner fra tilsmagning og anretning til udskæring og tilberedning, og for dem der ikke klarer testen, bliver det farvel til MasterChef.

Gennem 48 afsnit, der tager deltagerne igennem nogle af madlavningens største udfordringer, fra klassiske retter til det moderne dessertkøkken, stiger spændingen og dramatikken. Nogle af landets dygtigste kokke kommer på besøg i køkkenet for at udfordre og inspirere deltagerne, og før den endelige finale kan udkæmpes, skal madtalenterne endda styre køkkenet på toprestauranter herhjemme og i helt fremmede omgivelser på en Michelin-restaurant i Norditalien.

Der kan kun være en MasterChef 2017 - og der bliver kamp til stregen.

Kan ses på

Jens MogensenPressemedarbejder

20 25 58 93

jens.mogensen@mtg.dk

Luk